Økonomi som videnskab

Økonomi er ikke underlagt naturlove, som fx fysikken er. Derimod har man opstillet nogle modeller og rammer for agenternes gøren i et samfund.
Basalt set har man opstillet nogle principper, som altid er gældende.

1. Agenter træffer beslutninger ud fra et trade-off princip.
Det betyder at man altid må opgive noget for at få noget andet. det kunne eksempelvis være hvis man var sulten og stod på strøget og skulle vælge mellem en sandwich eller hamburger. Det kunne også være noget så banalt som valget mellem at lave lektier eller se en film i fjernsynet, altså om man ønsker det ene frem for det andet.
2. Prisen på noget, er hvad du opgiver for at få det.
Lidt alá 1 princip er der nogle skjulte omkostninger ved at gå på universitetet, udbyttet er viden og bedre jobmuligheder, mens omkostningerne er bøger og studierelevante redskaber. En mere eller mindre skjult omkostning er tiden du bruger på din uddannelse, hvor du i stedet kunne have arbejdet og dermed tjent penge.
3. Rationelle agenter handler ud fra en margin.
Det vil sige at man er velovervejet i sit valg af hvilken uddannelse og hvor lang den skal være. Hvis jeg vælger økonomi fremfor politiet, vil jeg have en højere løn, men tilgengæld går jeg glip af en masse fysisk aktivitet. ligeledes gælder det samme for længden af en uddannelse, hvor meget højere bliver lønnen af 2 år på kandidaten fremfor en bachelor?
4. Agenter reagere på incitamenter.
Hvis tilfældet er, at jeg handler alle dagligvarer hver mandag, sparer jeg 10% af prisen og 2 timer hver uge. Vil jeg have incitament til at gøre det, og dermed gør jeg det også, da alternativet er mere omkostningsfuldt både målt i timer og kroner.
5. Handel kan være en fordel for alle parter.
Koster det en agent 10 mandetimer at bygge en bil og 5 at bygge en cykel, mens prisen for en anden agent er hhv. 20 mandetimer per bil og 1 per cyker. Kan det betale sig at specialisere sig og handle med hinanden, da den ene agent er dobbelt så hurtig om at producere en bil, men 5 gange så langsom til at producere en cykel.
6. Markedet er somregel god til at organisere økonomisk aktivitet.
Med markedet menes der markedskræfterne, som er udbud og efterspørgsel. Ved at lave markedet styre aktiviteten, undgår man spild og innovative varer, da udbydere altid forsøger at tilfredsstille efterspørgere. Så hvis 10 agenter efterspørger en cykel til transport til/fra arbejde og 3 af dem finder ud af at det er sjovt at se hvem der cykler hurtigst, vil de efterspørge en hurtigere cykel. Udbydderne vil nu forsøge at tilfredsstille deres behov ved at lave en mere aerodynamisk og lettere cykel som dermed kan opnå en bedre acceleration og højere topfart. dette er også kendt som den usynlige hånd Jf. Adam Smith.
Alternativet er planøkonomi, hvor man beslutter hvor meget der skal produceres (Uden at vide hvor mange der er interesseret i varen, risikere man en overproduktion mv.)
7. Staten kan i nogle tilfælde forbedre markedet.
Markedet er rettet mod profit og effektivitet, og tager i nogle tilfælde ikke højde for hvad der er bedst for samfundet. Eksempelvis tager markedskræfterne ikke højde for arbejdsmiljø eller forurening. Desuden skal man have politi og domstole til at holde lov og orden (En landmand fortsætter ikke med at producere kartofler hvis de hver gang bliver stjållet).
8. Et samfunds levestandart afhænger af produktiviteten.
Velstand måles i BNP per capita. som er den samlede produktion per indbygger. Der er mange faktorer der spiller ind, heriblandt hvor mange naturresourser et givent land besidder. Men overordnet set kan man måle produktionen ved at gange arbejdstimer med produktivitet. Altså hvor mange timer man arbejder og hvor effektivitivt arbejdet udføres.
9. Priserne stiger når nationalbanken printer for mange pengesedler.
Man kan printe nok så mange pengesedler, men en pengeseddel har kun den værdi vi ligger i den. Hvis nu alle mennesker har 1 milliard, er det de færreste der gider at udfører en times arbejde for 100 kroner.
10. Der er kortvarig sammenhæng mellem inflation og arbejdsløshed
Det var William Phillips der beviste sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed, derfor har kurven som viser dette fået navnet Phillips kurven. Grunden til sammenhængen, er at forventningerne ved. lav arbejdsløshed er at priserne vil stige, som tidligere nævnt er markedet i en vis grad styret af forventningerne til samme.